Vi tror billedet er fra 4. Mellem 1950/51
Bageste række i hjørnet fra venstre: Erik Christensen, Ib Bache, Erik Jacobsen, Erik Nielsen Ole Olsen, Hans Peter Andersen, Lærer Hansen, Tony Sørensen, Kjeld Larsen
De tre drenge foran lærer Hansen fra venstre: Palle Jørgensen, Børge Nielsen, Jørn Bache
Rækken med piger fra venstre: Eva Rasmussen, Gyda Nielsen, Meta Nielsen, Anelise Christiansen, Inga Schrøder, Inge Madsen, Birte Larsen
Forreste række fra venstre: Grethe Møller, Kirsten Klestrup Hansen, Ingelise Petersen, Birthe Jensen
Oplyst af Jørn Bache, og oplysninger om lærer fra Inge-Lise Nielsen Mellemskoleeksamen 1961
Jørn Bache.
1958 jan.; Drengegymnastikken reddet
To ledere meldte sig, da de have læst om den prekære situation, Jyderup S.G. & I var kommet i, når de måtte indstille drengegymnastikken, fordi man manglede ledere. Det var Erling Nielsen og Jørn Bache, Nyvej, der tilbød at lede hvert et hold, og det siger selv, at både gymnaster og bestyrelsen er meget glade for, at der igen kan begyndes på træningen17
1970 juni; Jørn Bache
Ingeniør Jørn Bache, 34, Jyderup, blev for ca. to år siden af udenrigsministeriet sendt til byen Kaduna i Nigeria for at lede en større tegnestue. De opgaver som har været gennem Jørn Baches hænder i den forløbne tid har været mange og alsidige. Bl.a. har han projekteret en række større vejanlæg, borer, overrislingsanlæg og vandværker. For øjeblikket er han hjemme på ferie i Jyderup og i en samtale med Folkebladet fortæller han om de vanskeligheder og problemer der for øjeblikket rører sig i Nigeria.
De sad i en god stilling på Kampsax for ca. to år siden. Hvad får egentlig en ung ingeniør til at tage et nok så voveligt spring.
- Jeg skal ikke lægge skjul på, at det var ønsket om mere selvstændighed, samt muligheden for at projektere en række større opgaver, fortæller Jørn Bache. endvidere var stillingen godt betalt. Set i et lidt større perspektiv kommer disse fakts dog i anden række. En indre oplevelsestrang var vel nok den egentlige årsag.
- Og der var nok at tage fat på?
- I aller højeste grad. Men vi herhjemme har en ingeniør for hver 50 km. vej skal vi i Nigeria helt op på 1200 km. og det fortæller jo lidt om arbejdsområdet.
Geografisk var området stort og i arbejdsmæssigt henseende var der nok af opgaver at tage fat på som f.eks. projekteringen af større vejanlæg, broer, overrislingsanlæg og vandværker.
Problemer
Eftervirkningerne fra kolonitiden kan mærkes endnu?
- Det er rigtigt. Det er mit absolutte indtryk, at en stærk konservatisme stadig gør sig gældende dernede. Dette skyldes ikke mindst, at der stadig findes en række pengestærke englændere, som rent faktisk styrer landet indadtil, men ikke udadtil. Ikke så gerne i hvert fald. Et udtryk for den konservatisme findes bl.a. i den maskinpark, som mine folk benyttede. Den er forlængst forældet og for en stor del af den er den ubrugelig. Grunden hertil må efter min mening udelukkende søges i manglende bevillinger samt at en stor del af de indfødte som betjener maskinerne ofte ikke har forstand på det.
Nogen har forsøgt at undskylde de manglende bevillinger med Biafra-krigen, der dog nik har kostet Nigeria millionbeløb, men vel ikke ligefrem så store at anlægsarbejder ligefrem for en dels vedkommende har måttet indstilles.
Nigeria har et forureningsproblem af uhyre store dimensioner, fortæller Jørn Bache videre. kun en lille forbedring var at spore i løbet af de to år jeg var dernede. Fra åbne kloakrør er man nu så langsomt gået over til de lukkede, men det hjælper kun en brøkdel, idet man samtidig ikke sørger for rensningsanlæg. Det vil med andre ord sige at det "brugte" vand løber direkte ud i floderne.
Spildevand fra fabrikkerne får således også lov til frit at løbe urenset ud. Generationer vil gå før vi får løst dette problem
Rationalisering
- De har haft en lang række af Nigerias tekniske problemer nært inde på livet. Er der arbejde nok til alle?
- Det er der ingen tvivl om, da det trods alt er et land i udvikling. Men mange af de indfødte lider under denne indstilling, at så snart de har været ansat i staten i tre år skal de ikke bestille noget mere. Bare hæve deres løn. Dette hænger nært sammen med at de indfødte har en fortrinsstilling efter 3 års ansættelse i staten. Effektiviteten bliver derfor også uhyre lav, hvilket jeg bl.a. har erfaret på den tekniske afdeling i Kanduna, hvor jeg var leder. En gennemgribende rationalisering vil uden tvivl afhjælpe dette problem, slutter Jørn Bache18
Information om denne artikel fra Margot Bachea april 2014:
1985 aug.; Jyderup tvillinger fylder 50 og bestiger Kilimanjaro
Det tør siges, at et Jyderup-tvillingepar, ingeniørerne Ib og Jørn Bache, markerer deres 50 års fødselsdag den 10. august på en særdeles utraditionel måde: Nemlig ved at bestige det berømte bjerg Kilimanjaro, i Afrika.
Ib og Jørn Bache, der er sønner af fru Gerda Holst, Lærkevej, Jyderup, er kendt af mange i Jyderup, hvor de havde deres skolegang, tog eksamen på Jyderup Realskole, og i deres videre studietid, samt som unge ingeniører, ofte var på besøg i barndomsbyen - og jævnligt stadigvæk er gæster.
Brødrene Bache har set sig viden om i verden, og Jørn Bache er blevet fanget af livet i "det fremmede" med stilling i verdensfirma i Tanzania. Ib Bache er ingeniør i en Københavns virksomhed og bosat i Ballerup.
Nu har brødrene besluttet at fejre 50 året samme. Ib Bache er sammen med sin hustru Margot, datter af fru Martensen-Hansen, Mørkøv, draget til Tanzania for at besøge Jørn Bache og hustru, Jonna, og deres 10 årige søn, Jan-Poul.
Der er planlagt en fem ugers safari i Tanzania og herunder er afsat fem dage til at bestige Kilimanjaro. Bjerget er en udslukt vulkan i det nordlige Tanzania og er Afrikas højeste bjerg med tre tinder, hvoraf Kibo, med sine 5.895 meter, er den højeste. Mawensitinden er 5.355 meter og Shira er 4.400 meter. På sydskråningerne dyrkes kaffe, sisal, bananer og korn, mens bjergets top er dækket med evig sne. Kibo er den bjergtop i verden, der ligger længst væk fra jordens centrum. Dens krater har en diameter på omkring to kilometer og er ca. 200 meter dybt.
Det bliver således en spændende og vovelig færd Jyderup-tvillingerne begiver sig ud på gennem de afsatte fem dage, og der er ingen tvivl om, at det vil blive fulgt med gode ønsker fra brødrenes mange venner i Jyderup og i særdeleshed fra hjemmet på Lærkevej19